Edda-oversættelser

Først lidt fra Hávamál

12.

Ikke så godt
Som godt det siges
Er bryg for menneskers børn.
Jo mere du drikker,
Des mindre forstand,
Har du i hovedet dit.

  21.

Kvæg kender tid
at komme hjem
Går da fra sit græs.
Men uklog mand,
Han ikke kan
Føle når maven er fuld

35.

Du skal vide at gå,
Ej være gæst
Længe på sammen sted
Elsket bliver hadet
Som ikke forstår
I tide at gå fra en gård  

Fæ skal dø
og Frænder dør
dø skal og jeg selv
men æren din
skal aldrig dø
om du et navn opnår.

76.

Fæ skal dø
og frænder dør,
selv jeg dør tilsidst.
Et jeg ved,
som aldrig dør:
er dom over hver en død.

115:

Aldrig du skal
en andens Hustru
Lokke til elskov i løn.

145:  

Blot ej for meget, 
bliv hellere hjemme,
thi gave kræver
en gengæld.

vers 1 og 2.

Hil Dag
hil Dags sønner
hil Nat og Næ.
se på os
med øjne milde
og giv de siddende sejr. 

24:

Mit tredje råd lyder:
På tinge du ej
toppes og trættes med tåber.
Den ukloge mand
ofte får sagt
mere vrøvl end han ved.

Da kommer møerne,
de meget vidende,
tre var de fra søen,
som under stammen ligger.
Urd er den ene,
den anden Verdande,
skåret i træ står,
at Skuld er den tredje.
De laver love,
de liv bestemmer,
for menneskers børn,
mænd og kvinders skæbne.

Hørg han mig gav
Højt af stene
Smukt  nu stråler,
De sten som glas
I fæblod ved ny
Han farved’ dem røde
Altid var Óttar
Asynjerne tro.

 Hárbarðsljóð 24:

Odin får kæmper
I kampen faldne,
Men trællenes æt får Thor.

Grímnismál, 14:

Folkevang hedder,
hvor Freya bestemmer,
hun råder for sæder i sal,
den halve val,
hun vælger hver dag,
den anden halve er Odins.

Grímnismál, 43:

Ulls gunst
Og alle guders
Får den der dølger flammen,
Verden skal åbnes
For asernes sønner,
Når kedlen løftes af luen.

Lokasenna, 33:

Der er ej kuriøst,
at kvinde får mand,
til elsker eller ægte.

Fjölsvinnsmál, 48-50:

Vel er du kommet,
min vilje er opfyldt,
efter hilsen kommer kys.
Et så frydefuldt syn,
de fleste vil glæde,
som har til en anden attrå. 

Længe jeg sad,
på Lyfjabjerget,
vented’ dig dag efter dag.
Som jeg det bød,
blevet det er,
du kom, mand, til min sal. 

Som jeg har længtes,
savnet din kærlighed,
og du higet efter min elskov.
Nu er det sikkert,
at sammen vi skal,
leve til livet er slut.

Vaftrudnirsmál, 47:

Én datter føder
Alfehjul
Førend hun tages af Fenris
Gylden hun rider
Når guder er væk
Møen skal følge sin mor.

   Vegtamskviða, 6:

Vegtam jeg hedder
Er Valtams søn
Fortæl mig om Hel
Jeg taler om verden
For hvem er bænke
Bugnende belagt
Med strålende  guld
Er sæderne fyldt.

  Vegtamskviða, 7:

Til Balder vi
har brygget mjød
med skjold er dækket
den skære drik.